Efter hjemkomsten.

Det er utrolig dejligt at være hjemme igen, til nogle mennesker, som man har savnet i rigtig langt tid. Men igen er der også et savn, til det sted som man har forladt. Man kommer hjem i kulden og grå tider og det gør en deprimeret, man er vant til at solen skinner hele dagen og man sveder, men man kommer hjem til kulde og sure mennesker.

   Man kommer også hjem med nogle forventninger, men det er ikke noget som bliver opfyldt. Forventninger om at der er nogle der vil lytte og forstå, men forståelse er ikke en del af det. Man har ændret sig på de 5 måneder man har været afsted, men herhjemme har tiden været på pause. Man bliver rigtig meget manipuleret af sine sociale omgivelser, og de holdninger og synspunkter, som man har ændret på, vil stille og rolig forsvinde og komme tilbage i de samme gamle, men selvfølgelig på måde.

Jeg er taknemlig for den tid jeg brugte i Uganda, for Afrika gør et eller andet ved én, noget som man ikke kan forklare, men noget man skal opleve.

Jeg takker af med min blog her, og vil mere end gerne snakke mere om det. Man kan altid spørger.

Tak fordi at du har fyldt min lille blog.

Thomas "Uganda" Hansen

Inden hjemkomst.

Det er så nu ved at være tid til at skulle vende snuden hjem og jeg mener da selv, at min kuffert er blevet fuld.
  Jeg kommer til at savne hverdagen hernede, der er mange glæder hernede, som man tager forgivet i Danmark. Men hvad har jeg så taget med mig og har der været nogle oplevelser, som jeg specielt ville huske.

Den holdning at man skulle afstraffes hvis man ikke gjorde det godt nok i skolen, var en stor mundfuld fra os to danske drenge. Heldigvis var det ikke noget man så særlig meget, det skete lidt i den store klasse på den første skole, og det skete faktisk kun én gang på den sidste skole. Men at se et menneske, udnytte sin overlegenhed over for et andet mennesker, på den måde som de gør, er episoder som sætter et præg på en.

Den afslappende måde menneskerne bevæger sig rundt på, og hele den afslappet opførsel, er noget som smitter af på en. Man spænder ikke rundt i en forvirret hverdag, man planlægge ikke langt ud i fremtiden. Man lever mere i nuet end man kan forstille sig.

Vi har mødt så mange nye mennesker og vi har mødt, rigtig mange forskellige mennesker. Mennesker med mange forskellige holdninger, men der er en ting som går igen og igen og som jeg også håber jeg forbedre mig i, når jeg kommer hjem til Danmark, det er deres gæstfrihed. De er ligeglade hvordan du ser ud, hvordan du opfører dig, de vil bare gerne snakke og dele de erfaringer, som de har fået igennem livet.

Så jeg tager hjem herfra med en rigtig mange oplevelser, og jeg tager hjem, med erfaringer, som jeg aldrig i mit liv kunne opleve, hvis jeg ikke havde valgt at tage i udlandet.

Vi ses derhjemme

Kultur

Om kulturen. (Efter 16 uger)

Man fejre bl.a. Jul, som bliver fejret meget på samme måde på skolerne, som hjemme i Danmark, der bliver lavet lidt julepynt i klasserne og pyntet op, men forskellen på her i Uganda og hjemme i Danmark, kan man tydeligt se alligevel, vi går meget mere op i hygge og fællesskab omkring jul, vi laver krybbespil, julebagning og diverse andre ting, men det er også et spørgsmål om remedier, vi har en del flere penge at rykke rundt med end de har og derfor har de bare ikke de samme muligheder. Ude for skolen, er der til gengæld fest og glade dage op til jul, de går meget op i familie hygge og deres tro, de bruger det meste af juledag på at gå i kirke og bede. De fejre jul d. 25 december og stort set alt har lukket d. 26 december.

Vi var selv blevet inviteret til juleaften hos en svensk mand og hans kone, det er dem som er ejerene af 2friends bar & restaurant, det er et sted vi er kommet meget gennem de sidste 4 måneder. Konen er islandsk, så vi fejrede jul på bedste svenske og islandske maner, der var en masse god mad, med specialiteter fra Sverige, Island og en lille ekstra ting for os danskere, han havde nemlig sørgeret for danske sild, deres jul er meget lig vores derhjemme, så det var en rigtig rar ting for os, da vi efter så lang tid er begyndt at savne alt derhjemme. Vi havde alt i alt en rigtig hyggelig juleaften med alt hvad der hører til. Dagen efter nemlig den 25 december, blev vi inviteret på mad af vores værtsfamilie, vi fik en lækker stor and med de traditionelle ugandiske tilbehørs retter, som matoke, ris, bønner og andesovs. Lige for at komme ind på hvad matoke er, det er grønne bananer der er kogt i deres egne blade og laves til en mos.  

Nytårs aften fejerede vi på 2Friends der var et kæmpe arrangement, med omkring 200 gæster. Der blev spillet jam musik det meste af aftenen, og alle var i højt humør. Kl. 00.00 blev der fyret lidt fyrværkeri af og alle gæster var glade. Nytårsaften bliver fejret på mange forskellige måder her i Uganda, alt efter hvilken tro du har.

De går meget op i deres bryllup og hvordan de ser ud for folk udadtil, de bruger mange penge på at arrangere deres bryllup, men den måde de gør det på hernede er en del anderledes i forhold til hvordan vi gør det der hjemme, de får nemlig de inviteret gæster til at betale for nogle forskellige ting, der skal bruges til brylluppet, de kan være ris, bønner eller sodavand, men der er til gengæld og inviteret flere hundrede mennesker til festen, som alle skal have noget at spise. Bruden har flere forskellige flotte kjoler hun skal have på i løbet af dagen, hvor gommen har et fint jakkesæt på, vi var selv blevet Second Best Man, ved det bryllup vi var inviteret med til af head masteren på Shilo Nile Star, og det var igen en prestige i at have 2 hvide mænd med helt oppe i front sammen med gommen selv. Vi fik lov til at sidde ved højbordet sammen med brudeparret og spise mad, så alle gæsterne kunne se os.

Den eneste måde forældrene har en relation til skolen og deres børns uddannelse på, er at skolerne går meget op i at børnene skal have lektier for hver dag, netop så forældrene kan se der sker noget, så de kan se at deres penge ikke er spildt.

Det syn de har på børnene i de normale ugandiske skoler er som en slags objekter, de er kommet for at lære og lytte til hvad det er læren siger til dem, og de er ikke kommet for at lege eller for den sags skyld at lære gennem leg, og det gælder også helt nede i de små klasser, hvor børnene er 3-5 år gamle.