Efter hjemkomsten.
Det er utrolig dejligt at være hjemme igen, til nogle mennesker, som man har savnet i rigtig langt tid. Men igen er der også et savn, til det sted som man har forladt. Man kommer hjem i kulden og grå tider og det gør en deprimeret, man er vant til at solen skinner hele dagen og man sveder, men man kommer hjem til kulde og sure mennesker.
Man kommer også hjem med nogle forventninger, men det er ikke noget som bliver opfyldt. Forventninger om at der er nogle der vil lytte og forstå, men forståelse er ikke en del af det. Man har ændret sig på de 5 måneder man har været afsted, men herhjemme har tiden været på pause. Man bliver rigtig meget manipuleret af sine sociale omgivelser, og de holdninger og synspunkter, som man har ændret på, vil stille og rolig forsvinde og komme tilbage i de samme gamle, men selvfølgelig på måde.
Jeg er taknemlig for den tid jeg brugte i Uganda, for Afrika gør et eller andet ved én, noget som man ikke kan forklare, men noget man skal opleve.
Jeg takker af med min blog her, og vil mere end gerne snakke mere om det. Man kan altid spørger.
Tak fordi at du har fyldt min lille blog.
Thomas "Uganda" Hansen
mandag den 3. februar 2014
Inden hjemkomst.
Det er så nu ved at være tid til at skulle vende snuden hjem og jeg mener da selv, at min kuffert er blevet fuld.
Jeg kommer til at savne hverdagen hernede, der er mange glæder hernede, som man tager forgivet i Danmark. Men hvad har jeg så taget med mig og har der været nogle oplevelser, som jeg specielt ville huske.
Den holdning at man skulle afstraffes hvis man ikke gjorde det godt nok i skolen, var en stor mundfuld fra os to danske drenge. Heldigvis var det ikke noget man så særlig meget, det skete lidt i den store klasse på den første skole, og det skete faktisk kun én gang på den sidste skole. Men at se et menneske, udnytte sin overlegenhed over for et andet mennesker, på den måde som de gør, er episoder som sætter et præg på en.
Den afslappende måde menneskerne bevæger sig rundt på, og hele den afslappet opførsel, er noget som smitter af på en. Man spænder ikke rundt i en forvirret hverdag, man planlægge ikke langt ud i fremtiden. Man lever mere i nuet end man kan forstille sig.
Vi har mødt så mange nye mennesker og vi har mødt, rigtig mange forskellige mennesker. Mennesker med mange forskellige holdninger, men der er en ting som går igen og igen og som jeg også håber jeg forbedre mig i, når jeg kommer hjem til Danmark, det er deres gæstfrihed. De er ligeglade hvordan du ser ud, hvordan du opfører dig, de vil bare gerne snakke og dele de erfaringer, som de har fået igennem livet.
Så jeg tager hjem herfra med en rigtig mange oplevelser, og jeg tager hjem, med erfaringer, som jeg aldrig i mit liv kunne opleve, hvis jeg ikke havde valgt at tage i udlandet.
Vi ses derhjemme
Det er så nu ved at være tid til at skulle vende snuden hjem og jeg mener da selv, at min kuffert er blevet fuld.
Jeg kommer til at savne hverdagen hernede, der er mange glæder hernede, som man tager forgivet i Danmark. Men hvad har jeg så taget med mig og har der været nogle oplevelser, som jeg specielt ville huske.
Den holdning at man skulle afstraffes hvis man ikke gjorde det godt nok i skolen, var en stor mundfuld fra os to danske drenge. Heldigvis var det ikke noget man så særlig meget, det skete lidt i den store klasse på den første skole, og det skete faktisk kun én gang på den sidste skole. Men at se et menneske, udnytte sin overlegenhed over for et andet mennesker, på den måde som de gør, er episoder som sætter et præg på en.
Den afslappende måde menneskerne bevæger sig rundt på, og hele den afslappet opførsel, er noget som smitter af på en. Man spænder ikke rundt i en forvirret hverdag, man planlægge ikke langt ud i fremtiden. Man lever mere i nuet end man kan forstille sig.
Vi har mødt så mange nye mennesker og vi har mødt, rigtig mange forskellige mennesker. Mennesker med mange forskellige holdninger, men der er en ting som går igen og igen og som jeg også håber jeg forbedre mig i, når jeg kommer hjem til Danmark, det er deres gæstfrihed. De er ligeglade hvordan du ser ud, hvordan du opfører dig, de vil bare gerne snakke og dele de erfaringer, som de har fået igennem livet.
Så jeg tager hjem herfra med en rigtig mange oplevelser, og jeg tager hjem, med erfaringer, som jeg aldrig i mit liv kunne opleve, hvis jeg ikke havde valgt at tage i udlandet.
Vi ses derhjemme
Kultur
Om kulturen. (Efter 16 uger)
Man fejre bl.a. Jul, som bliver fejret meget på samme måde på skolerne, som hjemme i Danmark, der bliver lavet lidt julepynt i klasserne og pyntet op, men forskellen på her i Uganda og hjemme i Danmark, kan man tydeligt se alligevel, vi går meget mere op i hygge og fællesskab omkring jul, vi laver krybbespil, julebagning og diverse andre ting, men det er også et spørgsmål om remedier, vi har en del flere penge at rykke rundt med end de har og derfor har de bare ikke de samme muligheder. Ude for skolen, er der til gengæld fest og glade dage op til jul, de går meget op i familie hygge og deres tro, de bruger det meste af juledag på at gå i kirke og bede. De fejre jul d. 25 december og stort set alt har lukket d. 26 december.
Vi var selv blevet inviteret til juleaften hos en svensk mand og hans kone, det er dem som er ejerene af 2friends bar & restaurant, det er et sted vi er kommet meget gennem de sidste 4 måneder. Konen er islandsk, så vi fejrede jul på bedste svenske og islandske maner, der var en masse god mad, med specialiteter fra Sverige, Island og en lille ekstra ting for os danskere, han havde nemlig sørgeret for danske sild, deres jul er meget lig vores derhjemme, så det var en rigtig rar ting for os, da vi efter så lang tid er begyndt at savne alt derhjemme. Vi havde alt i alt en rigtig hyggelig juleaften med alt hvad der hører til. Dagen efter nemlig den 25 december, blev vi inviteret på mad af vores værtsfamilie, vi fik en lækker stor and med de traditionelle ugandiske tilbehørs retter, som matoke, ris, bønner og andesovs. Lige for at komme ind på hvad matoke er, det er grønne bananer der er kogt i deres egne blade og laves til en mos.
Nytårs aften fejerede vi på 2Friends der var et kæmpe arrangement, med omkring 200 gæster. Der blev spillet jam musik det meste af aftenen, og alle var i højt humør. Kl. 00.00 blev der fyret lidt fyrværkeri af og alle gæster var glade. Nytårsaften bliver fejret på mange forskellige måder her i Uganda, alt efter hvilken tro du har.
De går meget op i deres bryllup og hvordan de ser ud for folk udadtil, de bruger mange penge på at arrangere deres bryllup, men den måde de gør det på hernede er en del anderledes i forhold til hvordan vi gør det der hjemme, de får nemlig de inviteret gæster til at betale for nogle forskellige ting, der skal bruges til brylluppet, de kan være ris, bønner eller sodavand, men der er til gengæld og inviteret flere hundrede mennesker til festen, som alle skal have noget at spise. Bruden har flere forskellige flotte kjoler hun skal have på i løbet af dagen, hvor gommen har et fint jakkesæt på, vi var selv blevet Second Best Man, ved det bryllup vi var inviteret med til af head masteren på Shilo Nile Star, og det var igen en prestige i at have 2 hvide mænd med helt oppe i front sammen med gommen selv. Vi fik lov til at sidde ved højbordet sammen med brudeparret og spise mad, så alle gæsterne kunne se os.
Den eneste måde forældrene har en relation til skolen og deres børns uddannelse på, er at skolerne går meget op i at børnene skal have lektier for hver dag, netop så forældrene kan se der sker noget, så de kan se at deres penge ikke er spildt.
Det syn de har på børnene i de normale ugandiske skoler er som en slags objekter, de er kommet for at lære og lytte til hvad det er læren siger til dem, og de er ikke kommet for at lege eller for den sags skyld at lære gennem leg, og det gælder også helt nede i de små klasser, hvor børnene er 3-5 år gamle.
søndag den 5. januar 2014
Institutionens pædagogik
Pædagoguddannelsen som vi kender fra danmark, er ikke at finde i Uganda. Da børnene allerede kommer på skolebænken, når de er omkring 3 år gammel. Derfor har man ikke børnehaver, som man kender det i danmark og behøvet for pædagoger er der bare ikke. Det der så bliver brugt er skolelærer. ikke i alle tilfælde er det uddannede lærer, der har med de små at gøre, fordi at det ikke kræver de store kompetencer. Det der er stor forskel på her i Uganda, er måden som man lærer børnene de forskellige ting på. i Danmark vil vi meget gerne have børnene til at prøve sig frem, hvorimod at her, er der lagt ud fra start, hvilke krav man skal kunne og det arbejder man sig så frem til.
Lærerplaner og lektier er noget, som man lægger rigtig meget vægt på i Uganda. Man skal helst have for meget end for lidt. Læreplanerne bliver ordnet inden skolestart og det ses typisk, at der er forberedt frem til den næste store ferie. Lektier er en måde at vise forældrene, hvad det er man laver i skolen og sin udvikling. På Jumbo-kids, som var den første skole vi var på, gav vi den ikke lektier for, i den første uge vi var der. Vi ville hellere være sikre på at de forstod det vi lavede og derefter kunne vi så give dem lektier for. Men efter bare et par dage, blev vi kaldt op på kontoret og fik en lang forklaring om, at lektier var en vigtig del for forældrene, så de kunne se hvad de betalte for, på den skole som deres børn gik på.
Undervisning. Der er en kæmpe forskel på, hvordan vi vil have børnene til at tænke i danmark og i Uganda. Undervisningen i Uganda er utrolig ensformet, ligemeget om du har matematik, engelsk eller andre fag, så er der en ting som de alle har til fælles, og det er gentagelse. Det er utroligt svært for et barn fra Uganda, at tænke selv, for de har altid lært, at de skal sige det samme som lærerne gør. Vi prøvede i starten at gå ind og lave meget selvstændigt arbejde, for netop og se hvad vi kunne forbedre eller hvad vi kunne hjælpe med. Men det var næsten umuligt, at få den til at tænke selv. Så derfor er gentagelse den største del af hvordan de underviser her i Uganda.
Observering.
Det som jeg har lagt mærke til, er hvor lidt pædagogisk arbejde, som vi kender det fra danmark, som der egentlig er til stede. Hvis man ser på en almindelig skoledag for børnene, så er der ikke rigtig nogen leg mellem lærer og børnene. efter timerne, som er meget disciplineret, hvor man bare skal hører efter, sidde stille og lave sine ting. kommer de ud i et frikvarter, hvor lærerne overhovedet ikke laver noget med børnene. Der foregår ikke noget boldspil, leg i træerne eller på legepladsen, det lærerne gør, er at sætte sig i sin egen lille gruppe, væk fra børnene og så bare sidde og snakke med hinanden. hvis der opstår nogle situationer mellem børnene, er det noget som de selv må klare, for det er ikke noget lærerne gider tage sig af, for de har også pause.
Pædagoguddannelsen som vi kender fra danmark, er ikke at finde i Uganda. Da børnene allerede kommer på skolebænken, når de er omkring 3 år gammel. Derfor har man ikke børnehaver, som man kender det i danmark og behøvet for pædagoger er der bare ikke. Det der så bliver brugt er skolelærer. ikke i alle tilfælde er det uddannede lærer, der har med de små at gøre, fordi at det ikke kræver de store kompetencer. Det der er stor forskel på her i Uganda, er måden som man lærer børnene de forskellige ting på. i Danmark vil vi meget gerne have børnene til at prøve sig frem, hvorimod at her, er der lagt ud fra start, hvilke krav man skal kunne og det arbejder man sig så frem til.
Lærerplaner og lektier er noget, som man lægger rigtig meget vægt på i Uganda. Man skal helst have for meget end for lidt. Læreplanerne bliver ordnet inden skolestart og det ses typisk, at der er forberedt frem til den næste store ferie. Lektier er en måde at vise forældrene, hvad det er man laver i skolen og sin udvikling. På Jumbo-kids, som var den første skole vi var på, gav vi den ikke lektier for, i den første uge vi var der. Vi ville hellere være sikre på at de forstod det vi lavede og derefter kunne vi så give dem lektier for. Men efter bare et par dage, blev vi kaldt op på kontoret og fik en lang forklaring om, at lektier var en vigtig del for forældrene, så de kunne se hvad de betalte for, på den skole som deres børn gik på.
Undervisning. Der er en kæmpe forskel på, hvordan vi vil have børnene til at tænke i danmark og i Uganda. Undervisningen i Uganda er utrolig ensformet, ligemeget om du har matematik, engelsk eller andre fag, så er der en ting som de alle har til fælles, og det er gentagelse. Det er utroligt svært for et barn fra Uganda, at tænke selv, for de har altid lært, at de skal sige det samme som lærerne gør. Vi prøvede i starten at gå ind og lave meget selvstændigt arbejde, for netop og se hvad vi kunne forbedre eller hvad vi kunne hjælpe med. Men det var næsten umuligt, at få den til at tænke selv. Så derfor er gentagelse den største del af hvordan de underviser her i Uganda.
Observering.
Det som jeg har lagt mærke til, er hvor lidt pædagogisk arbejde, som vi kender det fra danmark, som der egentlig er til stede. Hvis man ser på en almindelig skoledag for børnene, så er der ikke rigtig nogen leg mellem lærer og børnene. efter timerne, som er meget disciplineret, hvor man bare skal hører efter, sidde stille og lave sine ting. kommer de ud i et frikvarter, hvor lærerne overhovedet ikke laver noget med børnene. Der foregår ikke noget boldspil, leg i træerne eller på legepladsen, det lærerne gør, er at sætte sig i sin egen lille gruppe, væk fra børnene og så bare sidde og snakke med hinanden. hvis der opstår nogle situationer mellem børnene, er det noget som de selv må klare, for det er ikke noget lærerne gider tage sig af, for de har også pause.
Hverdag i Uganda..
Da vores hverdag startede i Uganda, arbejdede vi på en meget lille nystartet skole, som hedder jumbokids. Vores hverdag var ikke særlig lang, da skolen var en nystartet skole, var mig og jeg også prøveklud for, om dette samarbejde skulle fortsætte. Vi startede klokken 8 og sluttede vores dag af klokken 12. Derfor skulle vi kun forberede skolearbejde til 4 timer.
Vi fik lov til at have vores egen klasse, hvor vi selv kunne bestemme over programmet, dog var der fag som vi skulle holde os til, så de senere på året kunne består eksamen og rykker et trin højere op.
Dagen startede med morgensang, som vi kun observeret. Herefter blev børnene sendt ud i de klasser som de tilhørte. Fra klokken 8.30-10.00 havde vi vores klasse, hvor vi havde forberedt noget engelsk, matematik og billedkunst. Efter kl. 10 havde de pause på en halvtime, hvorefter at timerne forsætte til klokken 12, hvor børnene stille og roligt alle sammen blev hentet.
Sådan var alle dagene på jumbokids, hvilke også resulterede i at vi flyttede skole, for vi havde ikke nok at lave.
Så vi skiftede skole og kom over på shilo primary School.
Her startede vores dag klokken 9 hvor vi mødte ind til en klasse der var i fuld gang. Der var 2 skolelærer til hver klasse, da der var mere en bare lærerarbejde i selve klassen. Selve lærerdelen var nøjagtig den samme som det var på jumbokids, vi forberedte os på engelsk, matematik og billedkunst. Når man kommer 2 hvide mennesker til en skole, så har man rig mulighed for at prøve nogle forskellige ting af, for lærerne på skolen, vil være glade for at se hvordan vi behandler børnene og hvordan vi får dem til at lære de forskellige fag, så det havde vi rig mulighed for. Børnene er i klassen stort set hele formiddagen og får først den store pause omkring klokken 12.30. Her er de udenfor, hvor der er rig mulighed for leg med børnene, på enten deres legeplads, ellerderes store udendørs areal. Her havde vi tit og ofte forskellige fangelege eller leg med bold, alle forskellige lege som vi nu kunne finde på.
Efter pausen som sagtens kunne varer alt fra 30 min. Til en halvanden time. Befandt vi os enten i klasselokalerne eller i deres daycare, hvor de små børn kunne være og lege eller sove, alt efter hvad behøvet for dem var.
Dagen sluttede lidt forskelligt, afhængig af hvad vi havde forberedt eller lavede. Men normalt endte dagen omkring klokken 16-17 hvor vi så vendte vores snuder hjemad.
Hverdagen uden for skolen.
Mark og jeg fandt hurtigt ud af hvor de forskellige ting lå jinja. Da Mark går meget op i at holde sin form, fandt vi ud af, at man kunne melde sig ind i et træningscenter, som ikke lå særlig langt fra hvor vi bor. Træningscenteret koster 150.000 ( omkring 300 kr), at melde sig ind i, så det gjorde vi og det prægede meget vores hverdag, da vi efter skole, kørte ned og trænede en time eller to, alt efter hvor meget energi vi havde tilbage. Det bliver lyst om morgnen klokken 7 og fordi vi er på den del af kloden, som vi er, så bliver det også mørkt omkring klokken 19. Derfor var det begrænset hvad vi kunne lave efter det blev mørk. Derfor har vi købt mange film, som vi har hygget os med, café besøg eller hængt ud på en bar/resturant som hedder 2 friends, her har vi mulighed for at spille dart eller spille pool og møde de lokale i byen.
Da vores hverdag startede i Uganda, arbejdede vi på en meget lille nystartet skole, som hedder jumbokids. Vores hverdag var ikke særlig lang, da skolen var en nystartet skole, var mig og jeg også prøveklud for, om dette samarbejde skulle fortsætte. Vi startede klokken 8 og sluttede vores dag af klokken 12. Derfor skulle vi kun forberede skolearbejde til 4 timer.
Vi fik lov til at have vores egen klasse, hvor vi selv kunne bestemme over programmet, dog var der fag som vi skulle holde os til, så de senere på året kunne består eksamen og rykker et trin højere op.
Dagen startede med morgensang, som vi kun observeret. Herefter blev børnene sendt ud i de klasser som de tilhørte. Fra klokken 8.30-10.00 havde vi vores klasse, hvor vi havde forberedt noget engelsk, matematik og billedkunst. Efter kl. 10 havde de pause på en halvtime, hvorefter at timerne forsætte til klokken 12, hvor børnene stille og roligt alle sammen blev hentet.
Sådan var alle dagene på jumbokids, hvilke også resulterede i at vi flyttede skole, for vi havde ikke nok at lave.
Så vi skiftede skole og kom over på shilo primary School.
Her startede vores dag klokken 9 hvor vi mødte ind til en klasse der var i fuld gang. Der var 2 skolelærer til hver klasse, da der var mere en bare lærerarbejde i selve klassen. Selve lærerdelen var nøjagtig den samme som det var på jumbokids, vi forberedte os på engelsk, matematik og billedkunst. Når man kommer 2 hvide mennesker til en skole, så har man rig mulighed for at prøve nogle forskellige ting af, for lærerne på skolen, vil være glade for at se hvordan vi behandler børnene og hvordan vi får dem til at lære de forskellige fag, så det havde vi rig mulighed for. Børnene er i klassen stort set hele formiddagen og får først den store pause omkring klokken 12.30. Her er de udenfor, hvor der er rig mulighed for leg med børnene, på enten deres legeplads, ellerderes store udendørs areal. Her havde vi tit og ofte forskellige fangelege eller leg med bold, alle forskellige lege som vi nu kunne finde på.
Efter pausen som sagtens kunne varer alt fra 30 min. Til en halvanden time. Befandt vi os enten i klasselokalerne eller i deres daycare, hvor de små børn kunne være og lege eller sove, alt efter hvad behøvet for dem var.
Dagen sluttede lidt forskelligt, afhængig af hvad vi havde forberedt eller lavede. Men normalt endte dagen omkring klokken 16-17 hvor vi så vendte vores snuder hjemad.
Hverdagen uden for skolen.
Mark og jeg fandt hurtigt ud af hvor de forskellige ting lå jinja. Da Mark går meget op i at holde sin form, fandt vi ud af, at man kunne melde sig ind i et træningscenter, som ikke lå særlig langt fra hvor vi bor. Træningscenteret koster 150.000 ( omkring 300 kr), at melde sig ind i, så det gjorde vi og det prægede meget vores hverdag, da vi efter skole, kørte ned og trænede en time eller to, alt efter hvor meget energi vi havde tilbage. Det bliver lyst om morgnen klokken 7 og fordi vi er på den del af kloden, som vi er, så bliver det også mørkt omkring klokken 19. Derfor var det begrænset hvad vi kunne lave efter det blev mørk. Derfor har vi købt mange film, som vi har hygget os med, café besøg eller hængt ud på en bar/resturant som hedder 2 friends, her har vi mulighed for at spille dart eller spille pool og møde de lokale i byen.
Abonner på:
Opslag (Atom)