mandag den 3. februar 2014

Inden hjemkomst.

Det er så nu ved at være tid til at skulle vende snuden hjem og jeg mener da selv, at min kuffert er blevet fuld.
  Jeg kommer til at savne hverdagen hernede, der er mange glæder hernede, som man tager forgivet i Danmark. Men hvad har jeg så taget med mig og har der været nogle oplevelser, som jeg specielt ville huske.

Den holdning at man skulle afstraffes hvis man ikke gjorde det godt nok i skolen, var en stor mundfuld fra os to danske drenge. Heldigvis var det ikke noget man så særlig meget, det skete lidt i den store klasse på den første skole, og det skete faktisk kun én gang på den sidste skole. Men at se et menneske, udnytte sin overlegenhed over for et andet mennesker, på den måde som de gør, er episoder som sætter et præg på en.

Den afslappende måde menneskerne bevæger sig rundt på, og hele den afslappet opførsel, er noget som smitter af på en. Man spænder ikke rundt i en forvirret hverdag, man planlægge ikke langt ud i fremtiden. Man lever mere i nuet end man kan forstille sig.

Vi har mødt så mange nye mennesker og vi har mødt, rigtig mange forskellige mennesker. Mennesker med mange forskellige holdninger, men der er en ting som går igen og igen og som jeg også håber jeg forbedre mig i, når jeg kommer hjem til Danmark, det er deres gæstfrihed. De er ligeglade hvordan du ser ud, hvordan du opfører dig, de vil bare gerne snakke og dele de erfaringer, som de har fået igennem livet.

Så jeg tager hjem herfra med en rigtig mange oplevelser, og jeg tager hjem, med erfaringer, som jeg aldrig i mit liv kunne opleve, hvis jeg ikke havde valgt at tage i udlandet.

Vi ses derhjemme


Ingen kommentarer:

Send en kommentar